|
Fakta
Ligbrænding, kremation, foretages enten over åben ild som rituel
dødebefordring eller i krematorium ud fra hygiejniske hensyn. Religiøst
er ligbrænding især knyttet til buddhisme og hinduisme i Indien og SØ-Asien med Japan.
I Norden og store dele af Europa var ligbrænding fremherskende i en
1000-årig periode, indtil kristendommen fortrængte den.
Det var i
Jernalderen 500 f.kr - 800 e.kr. at det var naturligt at brænde den døde
på et ligbål og derefter anbringe knoglerne i en urne, som blev nedsat i
grav.
Med 1860'ernes bakteriologiske erkendelse af smitte via grundvandet fik
ligbrænding igen betydning.
Da kremation fra 1870'erne blev forbundet med fritænkeri, vakte formen
kirkens traditionstro modstand.
Man stiftede en forening for ligbrænding i 1881, fra 1892 blev kremation
lovliggjort, og fra 1910 havde præster tilladelse til at foretage
jordpåkastelse før kremation.
Ca. fra 1960 kan man tale om en indiskutabel teologisk accept.
Det var først i 1975 at begravelse og ligbrænding blev ligestillet ved
lov.
I begyndelsen af 2000-tallet er bisættelse, efterfulgt af ligbrænding med
urnenedsættelse på kirkegården eller stående i en urnehal, den
dominerende begravelsesform i Danmark. I år 2008 valgte 41.788
kremationer ud af 54.491 døde – svarende til ca. 77 %.
|
|
Bisættelse:
En bisættelse er en højtidelighed med efterfølgende kremering (brænding
på et krematorium), hvorefter urnen (ca. 8-14 dage senere) kan nedsættes
i et gravsted eller stilles i en urnehal valgt af pårørende eller afdøde selv. Jordpåkastelsen
foregår i kirken eller kapellet inden kisten føres til krematoriet.
Højtidelighed:
Den ceremoni, der afholdes i kirke eller kapel - eller måske foregår
ude ved graven - eller i eget hjem kaldes under et:
Højtideligheden.
Det er pårørende eller afdøde selv, der
bestemmer, hvordan og hvor ceremonien skal foregå. |
|
Medlem
af Folkekirken:
Selvom afdøde var medlem af Folkekirken, kan bisættelsen godt
afholdes et andet sted end i kirken, men det skal aftales med den
medvirkende præst. Der skal som regel betales et mindre beløb for
leje af et kapel, samt for eventuel organist og kor.
Benyttes kirken er det uden betaling, det samme gælder organist og
kor. Ønskes bisættelsen afholdt i en anden kirke end afdødes
sognekirke, eller med deltagelse af en anden præst end afdødes
sognepræst, skal dette aftales med afdødes sognepræst og den anden
involverede præst. |
|
Ikke
medlem af Folkekirken:
Bisættelsen
vil ikke kunne finde sted i en Folkekirke, og der vil ikke være en
præst til stede, hvilket vil sige, at jordpåkastelse heller ikke kan
finde sted. Man kan i stedet arrangere en ceremoni i et kapel, i
eget hjem eller eventuelt ude ved graven. Der skal som regel betales
et mindre beløb for leje af et kapel, samt for eventuel organist og
kor. Nogle kirkegårde tager et ekstra gebyr for køb af gravsted,
hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken.
|
